En særdeles vellykket fortælle-aften i Skringstrup Forsamlingshus d. 8/2


Endnu engang havde vi fået besøg af 5 veloplagte fortællere fra Viborg Fortællekreds, der med hver deres historie, med nærvær og intensitet, forstod at tryllebinde os ca. 40 mennesker der var mødt op.


Det er noget helt specielt at opleve fortællingens kunst ”in real” – opleve fortællernes forskellige måde at viderebringe deres budskab på. Man sidder musestille for at få hver et ord og vejrtrækning med. Der blev lyttet, sunget, grinet og klappet.


I pausen blev der serveret kaffe og kage, sponseret af vores altid hjælpsomme lokale beboere.


Johannes – formand for Fortællekredsen – har efterfølgende sendt os en stor tak for et godt og hyggeligt arrangement:


Tusind tak for en herlig aften - ofte bliver en aften bedømt på, hvad "scenen" gør ved publikum, som måske ikke tænker så meget på, hvad publikum og omgivelserne gør ved "scenen", men på hjemvejen snakkede vi om, hvor god en stemning der var i jeres hus. Det er uvurderligt for os, at publikum møder og mødes med åbne arme ”


Bestyrelsen siger tak for den gode opbakning og håber at endnu flere vil finde vej til efteråret, når vi igen afholder Fortælleaften.


 


For er der noget vi er enige om så er det, at Fortælleaften er kommet for at blive.

Del denne nyhed