Spændende aften om visionerne for Ejstrupholm anlæg.

Spændende aften om visionerne for Ejstrupholm anlæg.

Tirsdag aften mødtes godt 40 interesserede borgere op på Ejstrupholm skole, for at lytte til oplægget omkring visionerne for Ejstrupholm anlæg. 


 


Arbejdsgruppen har gjort et stort forarbejde, og Peter Storgaard og Asger Svendsen lavede en flot og interessant præsentation, hvor stort set hele anlægget er tiltænkt en make-over, med respekt for den historie anlægget har, samt med tanke for at anlægget fremadrettet skal spille en rolle som en park med mange anvendelsesmuligheder for byens borger i alle aldre. 


 


Bækken var et centralt emne, da den blandt andet skal renses op, stemmeværk og de to andesøer skal fjernes og det kræver større maskiner i parken og derfor er det en forudsætning at dette udføres som noget af det første. Der er tænkt både miljø,  æstetik samt vandleg ind i planerne for bækken.


 


Projektet er meget mere omfattende end der er mulighed for at komme ind på her, men vil dog blot nævne sanseskov, hævet gangsti, aktivitetsbane, og så i det hele taget et stort løft af hele anlægget som helhed. 

De fleste af de fremmødte var fra den ældre generation, og her kunne det være skønt hvis vi også fik den lidt yngre generation på banen, så de også får sat deres fingeraftryk på projektet, og indflydelse på at de ting der bliver lavet har interesse fra en bred gruppe.


Arbejdsgruppen understreger dog også at der stadig er brug for byens indput og håber at mange flere vil involvere sig, både med arbejdskraft men også i den overordnede proces. Kontakt kan ske via ejstrupholmborgerforening@gmail.com eller til Peter Storgaard Sørensen. 


 


Håber at dette projekt som arbejdsgruppen har sat i søen, bliver noget vi som  Ejstrupholmerne kan samles om, og gøre til vores alle sammens projekt. 

Del denne nyhed